Præhospital

Nu bliver den tre-årige paramedicineruddannelse en realitet

En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive afløst af den nye uddannelse.

Politi

SINE-radioer bliver markant dyrere i 2025

Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.

Brandvæsen

Røgalarmer: Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne

Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.

  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.
  • Brandvæsen
    En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.
  • Politi
    En eftermiddag op til påske blev en 51-årig mand fra Vestsjælland anholdt på motorvejen ved Holbæk. Det skete efter at han havde anvendt et blåt blink på sin bil, en Rød Dacia Logan personbil. Manden er nu blevet sigtet for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, men politiet mener, at der kan have været flere episoder – så nu efterlyser de
  • Præhospital
    Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.
  • Præhospital
    Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil bliver placeret i Hundested. Med indsættelsen af den nye akutbil har regionen i alt seks akutbiler, der både rykker ud til akutte hændelser og fungerer som præhospital visitationsenhed (PHV) ved ikke-akutte hændelser. Hornbæk og Hundested var i spil som base til akutbilen, men Hundested vælges ud fra et hensyn til, at der er høje responstider og langt til nærmeste ambulancestation.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Beredskabet får nu radiodækning i Københavns Metro

Egentlig har staten allerede indgået kontrakt med firmaet Dansk Beredskabskommunikation om, at beredskabet fælles radiosystem – SINE – skal kunne bruges i Københavns Metro. Men nu vil staten og Dansk Beredskabskommunikation indgå en ny kontrakt om, at staten skal betale næsten 25 mio. kr. ekstra for dækningen. Årsagen er, at det har vist sig, at det eksisterende antennesystem i metroen ikke kan håndtere SINE.

Brandvæsen

Oversvømmelsesrisiko tvinger alarmcentral til at flytte teknikrum til 3. sal

Da København den 2. juli 2011 blev ramt af et kraftigt skybrud, blev mange kældre oversvømmede. Også kælderen under hovedbrandstationen i København kom til at stå under vand, og det skabte risiko for et alvorligt nedbrud på Københavns Brandvæsens alarmcentral, fordi alarmcentralens teknikrum er placeret i kælderen. Nedbruddet blev undgået, og nu er der installeret et midlertidigt pumpesystem, der kan sikre teknikken. Men brandvæsenet vil flytte teknikrummet til 3. sal på hovedbrandstationen.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Falck og Region Sjælland skal fremover deles om ambulancekørslen

Efter en udbudsrunde har Region Sjælland besluttet, at Falck fra 2024 skal varetage ambulancekørsel og liggende sygetransport i to distrikter med udgangspunkt i akutsygehusene i Holbæk og Slagelse. Regionen havde på forhånd bebudet, at der ville ske hjemtagning i to af de fire distrikter, og det bliver i distrikterne Køge og Nykøbing F.

Præhospital

Har indsat Danmarks første rekrutteringsambulance

Der har tidligere været eksempler på ambulancer, der er blevet specialindrettet til uddannelsesformål, men en netop indsat ambulance i Region Sjælland er en nyskabelse: Det er Danmarks første rekrutteringsambulance. Ambulancen skal med rundt på uddannelsesmesser og til diverse arrangementer for at skaffe flere ambulancebehandlerelever.

Præhospital

Region overtager ambulancedriften fra Hovedstadens Beredskab før tid

Et stadigt stigende problem med mangel på ambulancereddere fører nu til, at Region Hovedstaden allerede fra 1. juni 2022 overtager al ambulancedrift fra det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab. Dermed skal 207 medarbejdere hos Hovedstadens Beredskab tage stilling til, om de vil benytte et tilbud om at skifte til ansættelse i regionen.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Ny kontrakt indebærer køb af 30 nye TMA-vogne

Den nye aftale mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Falck om håndtering af akutte hændelser på motorvejene indebærer, at der 6-8 måneder efter kontraktstart vil være 30 nye TMA-vogne i drift. TMA-vognene er solide afmærkningsvogne, der er forsynet med tykke stødpuder bagpå. Det giver en markant bedre beskyttelse af indsatspersonalet, der arbejder på vejen.

Autohjælp

Dansk Autohjælp skifter navn

Et år efter SOS Internationals køb af Dansk Autohjælp skifter Dansk Autohjælp navn til SOS Dansk Autohjælp og får nyt logo. Kunderne vil dog ikke komme til at mærke ændringen, da hverken telefonnumre eller køretøjernes udseende ændres. Med navneændringen vil SOS International signalere, at Dansk Autohjælp nu er en del af en større koncern, der også har autohjælpsselskaber i Sverige, Norge og Finland.

Autohjælp

Falck fortsætter med at tabe omsætning på autohjælpsområdet

Tidligere havde de fleste danskere et abonnement på autohjælp hos Falck, men autohjælp er i stigende grad blevet noget, som indgår i forsikringer, bilkøb, leasingaftaler og lignende. Det kan mærkes hos Falck, der sidste år tabte 130 mio. kr. i omsætning i den danske assistanceforretning. Faldet skyldes også, at færre rekvirerede autohjælp mod betaling under pandemien.

Fra arkivet – Politi

Politi

Her er politiets nye hundepatruljevogn

Politikredsene i København, Østjylland, Nordjylland, Sydøstjylland, Midt- og Vestsjælland og på Fyn har modtaget de første eksemplarer af dansk politis nye hundepatruljevogn, der er opbygget på Volvo V90-chassiser. Resten af politikredsene vil også løbende få de nye vogne, således at de ved årets udgang anvendes i hele landet.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Ny leverandør skal drive politiets centrale it-systemer

Drift og vedligehold af politiets centrale it-systemer skal fremover varetages af IBM. Det er konklusionen efter, at opgaven har været i udbud. IBM overtager driften af systemerne fra DXC (tidligere CSC). IBM skal dermed drive kriminalregistret, politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) og Centralregistret for motorkøretøjer.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Retarderet mand bag flere tusinde 112-opkald

En ældre, retarderet mand fra Esbjerg har i flere år ringet i tusindvis af gange til både alarmcentralen, Falck og lægevagten, og myndighederne kan intet stille op. Manden fejler ikke noget alvorligt, men alligevel prøver han stort set dagligt at få enten en ambulance eller en vagtlæge kaldt ud til sit hjem. “Han er en utrolig stor belastning for os. Hver gang han ringer 112, spærrer han for andre opkald, som måske er livsnødvendige”, siger vicepolitikommissær Peter H. Nissen fra Esbjerg Politi til DR Syd.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook