Politi

Hædret for deres indsats ved færdselsuheld: De trådte til og gjorde en forskel

Rikke Skovmand, Kevin Rehnquist Hansen og Keld Lorensen er tre af hverdagens helte. De har derfor modtaget stor tak, en dusør og et diplom for deres heltemodige indsats, da de i januar var de første personer til et færdselsuheld i Aabenraa Kommune. Det var medarbejdere hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der havde indstillet de tre syd- og sønderjyder til en dusør, som består af 1.000 kr. 

Brandvæsen

Nordjysk brandudbud udskydes til 2026

Udbuddet af den fremtidige drift af 32 nordjyske brandstationer vil først blive gennemført i 2026. Samtidig lægger Nordjyllands Beredskab op til, at der potentielt kan blive tale om et meget smalt udbud, som reelt kun omfatter ansættelse af brandfolkene på de 32 stationer. I forvejen er køretøjer, værkstedsdrift, brandmateriel og vagtcentraldrift hjemtaget. Og i det nye udbud bliver bygningsdriften måske også udskilt.

Brandvæsen

Nyt job til Beredskabsstyrelsens direktør

Beredskabsstyrelsens direktør siden 2021, Laila Reenberg, har fået nyt job. Fremover skal hun således stå i spidsen for Beredskabsstyrelsens søsterstyrelse, Styrelsen for Samfundssikkerhed, som hun har været fungerende direktør for de seneste to måneder. Dermed vil stillingen som direktør for Beredskabsstyrelsen nu skulle slås op.

  • Præhospital
    Region Nordjylland har fået en ny babyambulance og transportkuvøse til transport af spædbørn mellem hospitaler. Babyambulancen har mellem 70 og 80 ture om året – primært mellem de regionale hospitaler, men også til hospitaler i andre regioner. Den gamle babyambulance har været i drift i 12 år og trænger dermed til en udskiftning. Den nye kommer på gaden i løbet af april.
  • Autohjælp
    SOS Dansk Autohjælp har fortsat en høj markedsandel på det stærkt konkurrenceprægede autohjælpsmarked. Sidste år endte omsætningen på 678 mio. kr., hvilket var rekord. Driftsoverskuddet blev næsten fordoblet i forhold til året før og landede på 18 mio. kr. Det er dog et stykke under den tidligere rekord. Til gengæld sætter antallet af ansatte rekord.
  • Præhospital
    Ambulanceoperatøren PreMed har valgt at opsige kontrakten med Region Nordjylland med virkning fra marts 2027. Dermed gør PreMed brug af den tidligst mulige opsigelse efter kontrakten, og det sker med henvisning til, at kontraktens vilkår ikke gør det muligt at opbygge en levedygtig forretning. PreMed er dog klar til at byde, hvis regionen gennemfører et nyt udbud.
  • Brandvæsen
    For to måneder siden forlod en af de sidste kunder Falcks landsdækkende brandvagtcentral i Aalborg, da Brand & Redning Sønderjylland i stedet overgik til et samarbejde med Trekantområdets Brandvæsens vagtcentral i Fredericia. Brand & Redning Sønderjylland beskriver selve overgangen som ”relativt smertefri”, men til gengæld har overgangen til nye pagere ikke være tilfredsstillende.
  • Politi
    En ny omfattende undersøgelse viser, at politiopgaver, der involverer psykisk sårbare borgere, er firdoblet i perioden fra 2008 til 2022. Mens der i 2008 blev registreret knap 12.000 opgaver, hvor politiet mødte og håndterede psykisk sårbare personer, var tallet i 2022 steget til knap 48.000. ”Det er bekymrende”, lyder det fra rigspolitichef Thorkild Fogde.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Ny vejledning om udrykningskørsel

En 1. juli 2024 trådte en ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen i kraft. Den nye bekendtgørelse indeholder en række ændrede regler om udrykningsaktører og en lempelse af kravet om tilladelse til udrykningskørsel. Nu har Færdselsstyrelsen så opdateret styrelsens vejledning om udrykningskørsel og de erklæringer, som aktører skal udfylde.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen klar med effektiviseringskatalog

Der skal ikke nedlægges brandstationer. Men på en lang række andre områder kan der hentes en effektiviseringsgevinst, efter at fem kommuner er gået sammen i Vestsjællands Brandvæsen. Det fremgår af et nyt effektiviseringskatalog fra brandvæsenets ledelse. Fokus ser især ud til at blive på besparelser ved selv at indkøbe køretøjer og andet materiel til Falck-brandstationerne.

Brandvæsen

Fire lande deltager i stor beredskabsøvelse i Tinglev

I denne weekend er redningsspecialister fra fire lande samlet i Tinglev for at træne under svære forhold. Det er Beredskabsstyrelsen, som er vært for den store katastrofeøvelse. Der deltager redningshold fra Frankrig, Italien, Tjekkiet og Aserbajdsjan samt omkring 150 figuranter og øvrige, der skal hjælpe med at afvikle og evaluere øvelsen.

Fra arkivet – Præhospital

Brandvæsen

Enigt Folketing kritiserer tilskueres adfærd ved trafikulykker

Nysgerrige tilskuere er i stigende grad et problem på ulykkessteder, hvor de risikerer at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver. Men et enigt Folketing står bag en opfordring til borgerne, hvor de understreger vigtigheden af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade.

Præhospital

Kommune flytter hjertestartere udenfor

Ringsted Kommune har sat hjertestartere uden for døren på 13 af kommunens adresser. Dermed kan hjertestarterne bruges af alle – døgnet rundt og året rundt. Hjertestartere har tidligere været placeret indenfor i bygninger ejet af Ringsted Kommune, men de er nu sat på væggen udenfor, så de også er tilgængelige udenfor de forskellige institutioners åbningstid.

Præhospital

To ambulancebehandlere får alvorlig kritik for manglende behandling af brandsårspatient

Det var væsentligt under normen for almindeligt anerkendt faglig standard, da en ambulancebehandler i januar 2007 undlod at foretage en grundig undersøgelse af en patient, som havde 2. og 3. grads forbrændinger på 15 % af kroppen. I stedet overlod ambulancebehandleren patienten til hjemmesygeplejen, og det udløser nu en hård kritik fra Patientklagenævnet, der indskærper, at ambulancebehandleren skal udvise større omhu i sit fremtidige virke. For første gang kritiserer Patientklagenævnet også en redder, der fungerede som assistent på udrykningen. Han var nemlig også uddannet som ambulancebehandler, og ifølge Patientklagenævnet skulle han have grebet ind, da hans kollega fejlvurderede situationen.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Livløs mand i vejkant reddet af autoredder

En autoredder fra Dansk Autohjælp i Ringsted ydede natten til lørdag ved hjælp af en hjertestarter livreddende førstehjælp til en mand, der lå halvvejs ude på kørebanen på Køgevej mellem Næstved og Holme-Olstrup. Episoden fandt sted omkring kl. 00.30 natten til lørdag, hvor autoredder Morten Pedersen fra Dansk Autohjælp kom kørende på Køgevej på vej mod Holme-Olstrup, da han så en mand i starten af 40’erne ligge i vejkanten med hovedet ude på kørebanen. Han sprang ud af bilen, tilkaldte hjælp og begyndte at yde førstehjælp.

Autohjælp

Millionoverskud hos Rednings-Ringen

Rednings-Ringen i Lemvig, der er et af Danmarks ældste redningskorps, noterede fremgang i 2013, hvor driftsoverskuddet blev fordoblet. På bundlinjen fik Rednings-Ringen et overskud på 1,2 mio. kr., hvilket er en halvering i forhold til 2012 – hvor salget af Dansk Autohjælp imidlertid gav ekstraordinære indtægter.

Autohjælp

Forlig om redder-overenskomster

Efter 31 timers forhandlinger er der tirsdag eftermiddag blevet indgået et forlig på redderområdet, hvor en ny overenskomst er faldet på plads for Falck-redderne i henholdsvis provinsen og hovedstaden. Torsdag starter forhandlingerne om en overenskomst for redderne hos PreMed.

Fra arkivet – Politi

Brandvæsen

Brandfolk er omfattet af regeringens nye respektpakke

”Det er uacceptabelt, at politibetjente, brandmænd, sygeplejersker og andre af fællesskabets repræsentanter bliver udsat for vold, trusler eller skældsord”. Det sagde justitsminister Søren Pind, da han onsdag præsenterede regeringens såkaldte respektpakke. Pakken indeholder 16 initiativer, der alle har fokus på at styrke respekten for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste.

Politi

Danskere kan risikere at få mobil-alarmer fra nyt tysk varslingssystem

I denne måned begynder de tyske myndigheder at teste et nyt varslingssystem, hvor alarmer udsendes automatisk til alle mobiltelefoner, som er koblet op på mobilmaster i det pågældende område. Hvis man befinder sig i den sydlige del af Danmark, skal man være forberedt på, at man kan få en tysk alarm – fordi man er koblet på en tysk mast.

Politi

Politiassistent omkommet i trafikulykke

En 35-årig mandlig politiassistent fra Østjyllands Politi er fredag afgået ved døden. Det skete i forbindelse med en soloulykke under tjenstlig kørsel i et civilt politikøretøj på Nordjyske Motorvej ved Randers. De pårørende er underrettet.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook