Præhospital

Nu bliver den tre-årige paramedicineruddannelse en realitet

En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive afløst af den nye uddannelse.

Politi

SINE-radioer bliver markant dyrere i 2025

Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.

Brandvæsen

Røgalarmer: Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne

Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.

  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.
  • Brandvæsen
    En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.
  • Politi
    En eftermiddag op til påske blev en 51-årig mand fra Vestsjælland anholdt på motorvejen ved Holbæk. Det skete efter at han havde anvendt et blåt blink på sin bil, en Rød Dacia Logan personbil. Manden er nu blevet sigtet for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, men politiet mener, at der kan have været flere episoder – så nu efterlyser de
  • Præhospital
    Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.
  • Præhospital
    Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil bliver placeret i Hundested. Med indsættelsen af den nye akutbil har regionen i alt seks akutbiler, der både rykker ud til akutte hændelser og fungerer som præhospital visitationsenhed (PHV) ved ikke-akutte hændelser. Hornbæk og Hundested var i spil som base til akutbilen, men Hundested vælges ud fra et hensyn til, at der er høje responstider og langt til nærmeste ambulancestation.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Borgmester fanget i brandvæsens redningslift ved storbrand

Natten til mandag opstod der en voldsom brand i Syddjurs Kommunes administrationsbygning i Kolind. Tidligt mandag morgen fik kommunens førstekvinde, borgmester Kirstine Bille, så en tur i brandvæsenets redningslift for at inspicere skaderne ved den endnu ikke slukkede brand. Det gik dog ikke helt som planlagt, for liften satte sig fast i 30 meters højde, så borgmesteren ikke kunne komme ned igen.

Brandvæsen

Brandmand styrtede gennem tag ved gårdbrand

En brandmand slap tilsyneladende uden alvorlige skader, da han under slukningen af en brand på en gård ved Nørre Nebel styrtede gennem stuehusets tag. Umiddelbart efter ulykken var vurderingen, at brandmanden var sluppet med knubs, men han fik det kort efter dårligt og blev kørt på sygehuset. Meldingen herfra er, at han muligvis har slået ryggen, men at han ikke er alvorligt kvæstet.

Brandvæsen

Løftepuder sparer kommune for Falck-udgifter

Hidtil har hjemmeplejen i Kolding Kommune ca. 280 gange om året tilkaldt Falck for at hjælpe borgere, der ikke selv kunne komme op efter et fald. Men i år har der i de første ni måneder kun været behov for hjælp 70 gange, og det skyldes en ny type løftepude, som hjemmesygeplejerskerne selv kan anvende. Det gør det muligt for kommunen at spare ca. 180.000 kr. om året på betalingen til Falck.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Her placeres Region Hovedstadens ambulancer fra næste år

Når nye ambulancekontrakter i Region Hovedstaden træder i kraft pr. 1. februar 2023, så indebærer det også store ændringer i ambulancernes placering. I dag er regionens ambulancer fordelt på 22 stationer, men fremover placeres hovedparten af ambulancerne på fem hovedbaser, som kommer til at ligge i Tårnby, Hvidovre, Gladsaxe, Hillerød og Kokkedal.

Præhospital

Region Sjælland vil styrke beredskabet med 50 flere ambulancereddere

Fra 1. februar 2024 bliver akutberedskabet i Region Sjælland styrket. Et nyt setup vil således indebære, at der hver dag vil være 8-10 flere ambulancer end i dag. Dermed bliver det samlede antal af ambulancereddere, som er tilknyttet ambulancetjenesten, forøget med 50. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi regionen har et historisk højt antal ambulancebehandler-elever under uddannelse.

Præhospital

Akkreditering af akutberedskabet i Region Nordjylland er på plads

Den Præhospitale Beredskabsenhed i Region Nordjylland og Falck i Region Nordjylland har fået det blå stempel i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Begge er således blevet akkrediteret uden nogen form for anmærkninger, efter at et undersøgelsesteam i september brugte fire dage på at gennemgå det nordjyske beredskab.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Beredskabschefer om bulldozer-forslag: Vigtigt at rydde vejene hurtigt

Skal der fremover sættes bulldozere ind for at rydde vejene efter trafikuheld? Det mener organisationen Dansk Industri, som ikke ønsker, at bilisterne skal vente i køer, mens der tages stilling til, om f.eks. en lastbil vil blive skadet, hvis den bugseres væk fra vejen. Landets beredskabschefer understreger, at det er vigtigt at få afviklet skadestederne hurtigt.

Autohjælp

Autoreddere får sikkerhedsuddannelse i elbiler

Det er ikke uden risiko, når reddere rykker ud med assistance til forulykkede elbiler. I værste fald kan det være forbundet med livsfare, hvis man ikke er grundigt uddannet i sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler. Derfor har SOS Dansk Autohjælp nu sendt første hold autoreddere på sikkerhedsuddannelse.

Autohjælp

Falck sælger autohjælpsaktiviteter i alle andre lande end Danmark

Falck skal ikke længere levere autohjælp i Sverige, Norge, Finland, Estland og Litauen. Den danske redningskoncern har således besluttet at sælge aktiviteterne til det norske forsikringsselskab Gjensidige. Falcks danske autohjælpsforretning fortsætter uændret, men tilsyneladende mest for at give Falck mulighed for at sælge sundhedsydelser til de mange abonnenter.

Fra arkivet – Politi

Politi

Falsk 112-opkald kan give fire års fængsel

Hvis det står til anklageren i Danmarkshistoriens største rockersag, skal en 23-årig mand, der er tilknyttet AK81, fire år i fængsel for at have foretaget et falsk 112-opkald. Opkaldet fandt sted kort tid før et rockerrelateret skyderi i Baggesensgade i København, og den 23-årige fortalte alarmcentralen, at der havde været et skyderi på Amager. Det skulle få politiet til at sætte kursen mod Amager, og dermed var der tale om, at den 23-årige medvirkende til det efterfølgende drabsforsøg i Baggesensgade.

Politi

Ny politistation i Hadsten

De tre nærpolitibetjente i Hadsten kommer fra tirsdag den 1. juni 2021 til at arbejde i nye omgivelser, når de flytter ind på den nyetablerede nærpolitistation på Vesselbjergvej 18 i Hadsten. Den nuværende nærpolitistation i Hadsten Centeret har sidste åbningsdag fredag den 28. maj.

Politi

Starter arbejdet med evaluering af indsats under snestormen

I denne uge mødtes en række forskellige myndighederne på politigården i Aarhus som et led i evalueringen af den fælles, tværsektionelle indsats under snestormen i forrige uge. Mødet var første skridt i det, som myndighederne selv betegner som ”en grundig evalueringsproces af forløbet og indsatsen under det voldsomme vejrlig”. Fokus vil særligt være på situationen på E45.  

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook