Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

Præhospital

Vil udvide organisationen med præhospital direktør og lægelig chef

I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.

Præhospital

Vil søge om penge til ny akutbil i Hornbæk

Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Brandvæsen
    Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.
  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

Mobilt sprinkleranlæg på demenscenter reddede ældre ægtepar

En kombination af årvågent personale og et effektivt mobilt sprinkleranlæg reddede forleden et ældre ægtepar fra en mindre brand på demenscenter Aalholmhjemmet. Københavns Brandvæsen har sat anlægget op for kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning, og anlægget slukkede automatisk en brand i en tøjbamse på en kogeplade, før den nåede at udvikle sig.

Brandvæsen

Falck udfordrer Odsherred med tilbud på brandslukning

For første gang nogensinde gør Falck nu brug af den såkaldte udfordringsret, der giver private virksomheder ret til at byde på offentlige opgaver. Falck har sendt et tilbud til Odsherred Kommune på et beredskab for hele den nye kommune. I 18 år har Falck slukket brand i Dragsholm Kommune, som er den største af de tre gamle kommuner, der går sammen i Odsherred Kommune, men politikerne i den nye kommune har valgt at satse på kommunal brandslukning.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Kruså får permanent ambulancestation

For at forbedre responstiderne i grænseområdet oprettede Region Syddanmark i september sidste år en akutbil i Tinglev og flyttede samtidig Tinglev-ambulancen tættere på grænsen – i første omgang til en midlertidig placering i Padborg. Regionsrådet har nu besluttet at leje sig ind i ejendommen Skovglimt 6 i Kruså, så ambulancen får permanent base dér.

Præhospital

Hyppigere førstehjælp sikrer massiv fremgang i overlevelse efter hjertestop

Fra at være det svage led for bare ti år siden er Danmark i dag på vej frem, når det gælder overlevelse efter hjertestop uden for hospital. I dag overlever 10 procent af patienterne, hvis de får hjertestop, og en væsentlig del af forklaringen er formentlig, at andelen af danskere, der griber ind, hvis de bliver vidne til et hjertestop, er steget fra 20 procent i 2001 til 44 procent i dag. De danske erfaringer vækker opsigt i udlandet, og eksperter vurderer, at den nuværende indsats kan sende Danmark helt op i verdenseliten.

Præhospital

Kun seks patientklager over Samariten på 15 år

Socialstyrelsen i Sverige har kun modtaget i alt seks patientklager over det svenske firma Samariten, siden firmaet for 15 år siden fik en del af ambulancetjenesten i Stockholm – og det er en udmærket statistik, siger Staffan Blom, der er chef for den regionale tilsynsenhed i Stockholm. Ifølge Staffan Blom er der ikke nogen forskel på kvaliteten af Samaritens og danske Falcks ambulancekørsel i Sverige, hvor det danske firma har en omsætning, der er seks gange større end Samaritens.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Dræbt i sammenstød med ladvogn

Den 20-årige fører af en Chevrolet Astro Van mistede livet, da han natten til lørdag med stor fart kolliderede med en ladvogn fra Dansk Autohjælp. Ulykken skete omkring kl. 01.30 ved Haslev, hvor de to køretøjer af ukendte årsager kolliderede frontalt. Ifølge vidner havde den 20-årige foretaget flere hasarderede overhalinger på strækningen. Ved sammenstødet blev den 20-årige fastklemt, og han måtte frigøres af redningsmandskabet. Han var formentlig dræbt på stedet. Føreren af ladvognen blev alvorligt kvæstet.

Autohjælp

Autohjælpsvirksomhed har fået nye medejere

Autohjælpsvirksomheden European Breakdown Service, der med hovedsæde i Haderslev har specialiseret sig i erhvervskunder indenfor gods- og persontransport, har fået nye medejere. SOS Dansk Autohjælps seks selvstændige distrikter er således gået sammen i et fælles selskab og har købt 40 pct. af ejerskabet i European Breakdown Service.

Fra arkivet – Politi

Politi

Politiet bruger mere tid på psykisk syge

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

Politi

To fiskere hædret for at redde kollega fra druknedøden

Bjarne og Allan glemmer næppe den lørdag morgen i april, som startede helt almindeligt, men hvor de i fællesskab endte med at afgøre liv og død. De to fiskere fik ved en flot indsats reddet en kollega, som lå med hovedet under vand. Det fik de i sidste uge en dusør for fra Nordjyllands Politi.

Politi

Rigspolitiet: SINE-udbud er ikke konkurrenceforvridende

Selv om Dansk Beredskabskommunikation har licens på SINE-radionetværkets nuværende frekvensbånd frem til 2026, så er det kommende udbud af SINE ikke konkurrenceforvridende. Det mener Rigspolitiet, som henviser til, at andre bydere selv kan få en frekvenstilladelse eller kan indgå aftale om brug af andres frekvenser. Samtidig slår Rigspolitiet fast, at det vil være ulovligt at tilbagekalde Dansk Beredskabskommunikations frekvenstilladelse.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook